Just: Make some noise…

Butterfly, Kids tattoo, Small tattoos, Symbolisere børn, Uncategorized

_mg_9421

Tror rigtig mange kan genkende tankerne og ønskerne om en tatovering der betyder noget særligt.  Og tror rigtig mange mødre og fædre der er vilde med tatoveringer, ønsker at få deres små poder foreviget på deres krop.

Der er så mange måder at gøre det på, de klassiske med navne, årstal og portrætter findes i stor stil. Jeg ved der også findes rigtig mange anderledes og unikke kreationer,  jeg holder øjne og øre åbne da jeg selv i rigtig mange år har overvejet hvordan jeg skulle få nogle tatoveringer der på en eller anden måde symboliserede mine børn. Personligt er jeg ikke til at få deres navne skrevet over det hele, deres initialer, deres stjernetegn eller deres foto. Jeg vil egentlig bare have noget, som jeg selv ved symbolisere dem og jeg sammen.

Jeg var forleden ude og fotografere Malene fra billedet, fordi hun er gravid, men jeg spottede jo straks hendes tatoveringer…de synlige i hvert fald;-) Og lige præcis den hun har på højre arm symbolisere en mors kærlighed til hendes søn. Det fine feminine hjerte med den lille grønne sommerfugl. Malene fortalte hvordan det for hende betød dem der står hendes hjerte mest nært, at sommerfuglen er hendes søn Alfred og at der er plads til at lave en sommerfugl mere når lillesøster i maven melder sin ankomst:-)

Jeg synes den er sød, fantastisk, smuk, enkel og SÅ betydningsfuld.

Som man kan se har farmand også en del tatoveringer, blandt andet har han Alfreds nyfødte fodaftryk på sine fødder. Farmand havde dog på dagen lidt travlt efter fotograferingen, han skulle mødes med 5 familiemedlemmer hos en tatovør i København….det er bestemt en interessant og sjov historie..men den må komme en anden dag:-)

Ha’ det dejligt

C.